Projektet lakker mod enden

Naturliv for småbørnsfamilier kan så småt se sin afslutning.

Pr. 1. december 2016 slutter projektet, men dette betyder ikke, at man ikke stadig kan deltage i gratis events. Nogle netværk har nemlig valgt at fortsætte deres frivillige arbejde for at glæde småbørnsfamilier landet over.

Er du interesseret i, hvor der afholdes events henne?

Så kig under fanen “netværksbyer” – her er også kontaktinformationer til de netværks som fortsætter.

Projektgruppen takker alle de frivillige, deltagene familier samt samarbejdspartnere og fonde for det store arbejde og den gode energi, i har tillagt projektet.

Klassisk logo

Naturliv for Småbørnsfamilier – nu også på et asylcenter

Naturliv for Småbørnsfamilier har opstartet et netværk i samarbejde med Røde Kors på et asylcenter i Roskilde.

Netværket afholder events hver 14. dag til stor glæde for personale og de familier som bor på asylcentret.

Netværket beretter om at deres events er et kæmpe hit, og specielt majskolber og pandekager over bål er attraktivt at komme og få.

Stort skulderklap til alle vores frivillige i landet.

ny leg

Naturoplevelser for hele familien

Findes der ikke et netværk fra Naturliv for Småbørnsfamilier i din by? Fortvivl ej. Under fanen “lignende tilbud” findes nu en liste over forskellige aktiviteter som kunne være interessante for jer som børnefamilie at deltage i.

Rigtig god fornøjelse med alle de spændende oplevelser som venter forude.

ny ræv

Børn får medejerskab og husker det!

Naturliv for Småbørnsfamiliers netværk i Randers har deltaget i en årlig sommerfest i byen. Her fortæller en frivillig fra netværket, Helle Bing, at de største børn rigtig gode til at hjælpe til med aktiviteterne som netværket afholder og at børnene holder rigtig meget af det.

Netværket flyttede for en dag ud af deres vante omgivelser ved Nordre Fælled for at deltage i sommerfesten. Her håber netværket at kunne gøre opmærksom på deres eksistens så der kommer endnu flere familier ud i naturen ved deres næste event.

Læs hele artiklen som er bragt i amtsavisen i Randers – Da naturen kom til Jennumparken

Sø

Vi skaber fællesskaber i naturen!

Projektet Naturliv for Småbørnsfamilier ønsker at give småbørnsfamilier mulighed for at opleve naturen sammen.

Bål

Kom ud og mød andre småbørnsfamilier og lær at tilberede mad på en helt ny måde. Der vil både være aktiviteter for børn og voksne. Lær at lave fuglekugler, bryg kaffe eller steg pandekager over bål.  Vi garanterer hyggelige omgivelser, hvor du kan være sammen med din familie og møde andre småbørnsfamilier i dit lokale miljø.